Hvalpeplaner 2026
Vi planlægger hvalpe….
Vi har parret Oona, Tumbarumba Tupelo Honey, DK07047/2023, med dejlige og dygtige DKWTCH Stenbury Black Jackson. Hvalpene forventes født ca. 20. juni 2026, og vil være klar til at rejse hjemmefra midt i august.
Dette kuld er af dygtige og talentfulde Jagt-/field trial-linjer, og vi forventer mentalt og fysisk sunde, velafbalancerede og samarbejdsvillige hvalpe. Hvalpene vil egne sig til den aktive familie, der ønsker at dyrke en form hundesport som f.eks. jagt, markprøvearbejde, spor, lydighed, nose work eller lignende med en hund, der både kan lide at bestille noget, og er en dejlig og kærlig familiehund.
Hvalpene efter Oona og Jackson bliver sorte.
Er du interesseret i at vide mere om kuldet, kan du læse om forældrene nedenfor. Du er også velkommen til at kontakte Jill på tlf. 5260 1717 eller på mail: tumbarumba.labradors@gmail.com.
Jackson (DK17477/2021) er en dejlig, venlig, afbalanceret og arbejdsglad hund, som har opnået nogle virkelig flotte resultater på prøver. Den imponerende liste over hans meritter kan ses på Kennel Maxjans hjemmeside.
DKWTCH Stenbury Black Jackson
"Jackson"
Sundhedsmæssigt er Jackson også i top, han er fri på hofter og albuer (A &0), fri for de arvelige lidelser EIC, CNM, PRA, SD2 og STGD1 og øjenlyst uden anmærkninger 15/12-2025.
Jackson har en stamtavle fuld af utrolig dygtige og spændende aner. Han er opdrættet i Sverige efter en dansk opdrættet, svensk ejet far SEJCHJ Myway Gundogs James, som er søn af DKBRCH DKJCH SEJCH NOJCH NORDJCH Bedgebrook Moonshadow og DKBRCH SEJCH(J) RM19 Stenhøjgårds Fascination. Vi har tidligere haft et skønt kuld efter Jackson, hvor det var vores hensigt at beholde en tævehvalp, men da vi "kun" fik hanner i det kuld, måtte den plan skrinlægges, så nu prøver vi igen, og krydser fingre for en pige til os selv.

Jackson & Oona
Oona (Tumbarumba Tupelo Honey, DK07047/2023), skønne, dejlige Oona, er min hjertehund, soul mate og springbaduthund. Kunne hun bo i min lomme, ville hun det. Oona er hunden, som aldrig sætter en pote forkert, og er en fantastisk træningsmakker. Hun har en utrolig god impulskontrol, lærer hurtigt, elsker vores samarbejde om markprøve- og jagttræning, og gør altid sit bedste.
Tumbarumba Tupelo Honey
"Oona"
Oonas sundhed er selvfølgelig i orden, hun er fri på hofter og albuer (B & 0) og genetisk fri for EIC, PRA og CNM samt øjenlyst uden anmærkninger 02/12-2025.
Oona har en virkelig stærk stamtavle. Hendes far er DKBRCH SEJCH DKWTCH DKFTCH CIT(FT) 2.UHM19 3RM22, Elitevinder 2023, Retrievermester 2023 Squareclose West, en helt igennem fantastisk og dejlig hund med det skønneste sind. Oonas mor er vores egen dejlige Hagesteds Lab Lulu, som er efter fine Highhut's Lynx lynx og har DKFTCHrjk Jobeshill Olof som morfar, så det med arbejdsglæden har Oona bestemt ikke fra fremmede.
